Medlemshåndtering
Medlemshåndtering
Medlemshåndtering
Medlemshåndtering

Importer medlemmer

I ForeningsAdministrator kan I nemt importere jeres medlemmer direkte fra et excel-ark. Gå ind under [Indstillinger] – [Importer medlemmer]:

Herinde kan du importere medlemmer i systemet fra et Excel-regneark. Importen foregår i fem simple trin:

  1. Upload excel-fil
  2. Vælg regneark
  3. Vælg informationer
  4. Se og ret medlemmer
  5. Bekræft importering

Filen, som du vil importere, skal sættes op, så der er overskrifter på informationerne på øverste linje i excel-arket og herefter ét medlem på hver linje under overskrifterne. Overskrifterne skal være på linje 1 og medlemmerne skal komme direkte herunder:

I skal naturligvis kun have de felter i jeres excel-ark, som I ønsker at bruge, men filen skal som minimum indeholde fornavn, efternavn og indmeldelsesdato.

Når excel-filen har det rigtige format, kan du uploade den. Vælg først filen og tryk derefter på ”Upload og fortsæt”:

I det næste trin skal du koble dataene fra dit excel-ark til de overskrifter, som ForeningsAdministrator kan genkende – dvs. du skal fortælle ForeningsAdministrator hvilke informationer, der står i hvilke kolonner i excel-arket.

ForeningsAdministrator vil selv forsøge at identificere hvilke data, der er i excel-filen, og hvilke typer informationer disse data indeholder. Du skal således blot kontrollere, at det er rigtigt, og ændre det, hvis det ikke passer.

Næste skridt er godkendelse af de informationer, som du skal importere:

Her kan du se og ændre alle de informationer, som der vil blive importeret om hvert af jeres medlemmer fra excel-filen. Til venstre for hvert medlem kan du se, om ForeningsAdministrator vil have problemer med at importere dette medlem. Hvis der er et grønt ”rigtigt”-tegn er der ingen problemer, er der et rødt kryds er der noget, du skal kigge på.

Når du har kigget alle medlemmernes data igennem, trykker du på knappen nederst på siden. Herefter vil du komme til en ny side, hvor du endeligt skal godkende informationerne, som vil blive importeret til ForeningsAdministrator. Hvis alle dataene på denne side er korrekte, kan du trykke ”Importer medlemmer” nederst på siden. Nu er jeres medlemmer importeret til medlemslisten i ForeningsAdministrator.