![]() |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() ![]() ![]() ![]() |
Der er en række forskellige trin, for at komme i gang med kreditkort opkrævning i vores MedlemsPortal. Denne guide svarer på de mest normale spørgsmål og giver en trin-for-trin forklaring af hvordan i kommer i gang med at understøtte kreditkortbetaling.
Jeres medlemmer kan betale med dankort eller andre typer kreditkort på foreningens MedlemsPortal. I kan enten sende links til betaling med i jeres e-mail opkrævninger, eller medlemmet kan indtaste medlems og faktura nr. på portalen, for at betale.
Vi vil løbende udvikle nye funktioner, der gør det muligt at købe eller bestille varer og ydelser via MedlemsPortalen, disse vil også kunne betales med kreditkort ved bestilling.
For at kunne modtage kreditkort, skal i have vores kreditkort modul.
Derudover skal i have en indløser aftale med de indløsere i ønsker at kunne modtage kreditkort fra. For dankort er det Nets og for internationale kort er det Teller eller Clearhaus. De har flere krav til jeres side som i skal være opmærksomme på, for at kunne få en aftale.
I vælger helt selv hvilke kort i ønsker at understøtte. For at kunne benytte en type kort skal i have en indløsningsaftale med en udbyder, der udbyder det kort.
Vi understøtter følgende udbydere og kort:
(Teller er et datterselskab af Nets, der håndtere internationale betalingskort)
(bemærk visa/dankort understøttes også af denne løsning, så den rammer bredt dog ikke helt alm. dankort uden visa)
Ønsker i at komme hurtigt i gang uden opstartsudgifter til indløser, så anbefaler vi Clearhaus. De tager 1-3 dage at få en aftale, og den er gratis. I betaler kun transaktionsgebyrer.
Kreditkort modulet til ForeningsAdministrator, koster 500 kr i oprettelse og 1500 kr pr år. Derudover koster hver gennemført korttransaktion 0,50 kr.
Derudover koster en indløsningsaftale hos nets og/eller teller, et beløb om året, og de har forskellige gebyrer ved brug af de forskellige kort.
Ja, vi understøtter kreditkort abonnementer. Dvs et medlem kan ved betaling tilmelde sit kreditkort til automatisk træk i fremtiden. Det kræver at i får subscriptions aktiveret på jeres indløsningsaftaler og aktivere det i kreditkort indstillingerne.
I vælger selv hvornår og om medlemmet evt. skal bestemme om man tilmeldes et abonnement, og i kan også vælge hvilke typer faktura der skal kunne trækkes på et kreditkort abonnement.
De medlemmer der er tilmeldt et kreditkort abonnement vil stå i en separat gruppe i opkrævnings vinduet, hvor der kan trækkes på deres faktura direkte.
Det kan være en forvirrende process at opsætte hjemmeside, betalingssystemer og ansøge om indløsningsaftaler. Vi har derfor lavet denne trin-for-trin guide til hvordan i kommer i gang med kreditkort betaling, fra start til slut.
For at kunne tilbyde kreditkort betaling, skal i have tilkøbt kreditkort modulet til jeres ForeningsAdministrator konti. Med modulet følger de sider til MedlemsPortalen, der benyttes til kreditkort opkrævning. Desuden aktiveres indstillinger og muligheder for at indsætte link til betaling i kontingentopkrævninger.
I modulet ligger også en betalingsgateway ved QuickPay som står for behandlingen af transaktioner igennem ForeningsAdministrator. I skal derfor ikke selv have en gateway eller gøre noget ift. oprettelsen af denne, det sørger vi for.
Hvis i ikke allerede bruger medlemsportalen, skal i sætte de generelle indstillinger, samt designet af foreningens medlemsportal. Kreditkortbetaling kan ikke foregå direkte på jeres egen hjemmeside, da det kræver data og logik fra vores systemer, men i kan åbne medlemsportalen fra jeres egen side, eller integrere den som en del af siden. I skal i indstillingerne fx vælge en adresse til portalen, samt farve-tema, titel osv.
For at Nets eller en anden indløser vil acceptere jeres side, skal i have nogle gyldige betingelser for køb og levering. De skal give brugeren/køberen information om jeres betingelser ved køb med kreditkort eller anden brug af jeres side. Nets kan afvise jeres kreditkort ansøgning, hvis jeres betingelser ikke lever op til deres krav.
Bemærk at der er særlige krav hvis i ønsker at bruge kreditkort abonnementer.
Under kreditkort indstillinger kan i se hvilke kort i kan modtage. Nets har faste priser på dankort. Tellers priser på internationale kort kan variere, kontakt dem derfor for at høre om priser, hvis i er interesseret i at modtage internationale kreditkort.
Vælg de kort i indstillingerne, som i ønsker at tegne indløsningsaftale på.
Ud over korttyper skal i også sætte indstillinger for betalingsvinduet, sikkerheds indstillinger samt om kunden betaler kortgebyrer, og i så fald, hvor meget.
I bør også her vælge om i ønsker at bruge kreditkort abonnementer og sætte indstillingerne for disse.
I skal på dette tidspunkt sætte tilstanden af kreditkort modulet til test, så der kun foretages test-betalinger.
* Bemærk det kan tage op til 24 timer før alle indstillinger slår igennem.
Nets/Teller eller andre indløsere kan have forskellige krav til jeres hjemmeside, vi tager os af at der er de informationer der er brug for ift. selve betalingsprocessen vdr. ordrenumre, beskrivelser og priser, sikkerhed og ordrebekræftelse. Men i skal selv sørge for at jeres side giver de informationer der er påkrævet, fx navn og kontaktoplysninger skal være let tilgængelige.
Vi anbefaler at i besøger nets og læser deres regler og vejledninger.
Det er jeres eget ansvar at få MedlemsPortalen til at overholde krav fra indløsere, men vi hjælper jer gerne så meget vi kan, og hører også gerne om jeres erfaringer med at få en aftale.
Det er nu tid til at i selv afprøver kort-betalingen og ser at alt er som det skal være, og som i ønsker. Det er også nu at i skal tjekke at jeres side lever op til kravene hos nets/teller.
Sørg for at jeres kreditkort indstillinger er sat til at tillade test kreditkort
Opret en faktura i kan teste med i regnskabet. Når den er oprettet kan findes linket til betaling i faktura-vinduet i fanen "Opkrævning". Prøv nu hele betalingen af og tjek at alt er som i ønsker det, når der betales for en faktura.
I kan nu bruge test kort fra denne side: https://learn.quickpay.net/tech-talk/appendixes/test/
Find fx et dankort med Approved som Response, og betalingsvinduet vil simulere et accepteret køb og sende dig tilbage til MedlemsPortalen som også vil acceptere købet.
Bemærk dog at selvom betalingen accepteres vil der aldrig blive registreret indbetalinger på en faktura når der bruges test kreditkort.
Test faktura:
Gør 1 eller 2 test faktura klar som i kan sende med i ansøgningen. Den skal blot være på et par kr, og i kan under fakturaen - opkrævning finde linket til betalingssiden på MedlemsPortalen.
Send dette link med ved ansøgning hvis i bliver spurgt om et link til test.
Domæne:
I skal eje domænet som i får indløser aftale til. Bruger i jeres eget domæne skal jeres forening/virksomhed stå som ejer, det er ikke nok at en privatperson står som ejer.
Bruger i et af vores gratis domæner kan i kontakte os for at få en fuldmagt til at bruge domænet, hvis i får behov for det i ansøgningsprocessen.
I kan sagtens bruge flere indløsere, fx Nets til dankort og Clearhaus til visa og mastercard. Vil man have så god understøttelse som muligt anbefaler vi dette da det kun er Nets der kan modtage dankort, men Clearhaus godt kan modtage visa/dankort. Kontakt os hvis i er i tvivl om hvad i skal vælge.
Under ansøgningen vil i blive spurgt om betalingsudbyder/betalingsmodul, her vælges der QuickPay
ClearHaus
Kom i gang med Clearhaus ansøgningen her: ansøg om Clearhaus aftale.
Clearhaus ansøgningen er hurtig at lave og de lover hurtig behandlingstid (1-3 dage)
Nets
Kom i gang med Nets ansøgningen her: ansøg om Nets aftale til dankort.
Der er en del informationer og dokumenter der skal vedhæftes ansøgningen, så vi anbefaler at man har været inde på linket herover og udfylder første side, herefter fortæller den hvilke dokumenter i skal have klar ved ansøgningen.
Teller
Kom i gang med Teller ansøgningen her: ansøg om Teller aftale til internationale kreditkort
Der er nu ikke andet at gøre end at vente på svar. For Nets kan det tage 1-3 uger, for Clearhaus er det normalt 1-3 dage. Vi hører meget gerne om jeres erfaringer, specielt hvis i får en afvisning, så vi kan hjælpe og forbedre vores procedure og rådgivning.
Når i modtager en bekræftelse på jeres aftale, skal du angive jeres forretningsnr (for nets aftaler), internationale forretningsnr (for Teller aftaler) eller API Key (for Clearhaus aftaler) i kreditkort modulets indstillinger.
I er nu klar til at modtage kreditkort, lav en test faktura og løb processen igennem før i sender links ud, for at sikre jer at det fungerer som i ønsker, og også gerne at i faktisk modtager beløbet på jeres konto.
Bemærk at i selv skal aktivere kreditkort betalings siderne på medlemsportalen når i ønsker at tage dem i brug. Tjek derfor at siderne er tilgængelige, tjek også gerne om kreditkort betaling skal aktiveres på jeres arrangementer og indmeldelse.
Til sidst kan det også være en ide at sætte kreditkort betalingslink på faktura pdf’en, det gøres under Indstillinger - Faktura indstillinger, og direkte i opkrævnings e-mails under Indstillinger - E-mail opkrævning.